onsdag den 5. december 2012

Siden sidst..

For at tage hul på nogle af de svære ting der er sket i mit liv må jeg vist hellere komme i gang ... Delebarnet er blevet til delebarnet med autisme...

Øglen har været igennem det store maskineri!!  Skiftet børnehave til en naturbørnehave med plads til HAM... Han er tilknyttet en "almindelig" stur, men hans støtte har mulighed for at trække ham tilbage når hun kan mærke at han har brug for et break - jeg er dybt taknemlig for at vi har fået tildelt sådan en ressource. For Magnus betyder det at han ikke hele tiden er på "overarbejde" - at han for de pauser han har brug for, så han ikke havner i konflikter hele tiden. Det har gjort en verden til forskel på min lille mand.

Vi var på børnepsyk i Roskilde (Et meget intens forløb på 14 dage)....Diagnosen var autisme spektrum forstyrrelse aka ASF aka infantil autist... Pyyyh jeg var forberedt på at det var noget i den retning, og alligevel måtte jeg knibe en tåre da "dommen" faldt. Jeg var ked og enormt lettet på én gang. Så ER der jo en årsag til at han er som han er. Så ER han ikke bare skide uopdragen, næsvis og bestemmende.... Det er rent faktisk fordi han har det rigtig svært til tider.

Han har stadig svært hvis der er ting der ikke er som de plejer (Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de udfordringer vi har, men det vil jeg ikke kede jer med), så har han brug for god tids forberedelse. Vi har indført piktogrammer, så han altid kan følge med i hvad der skal ske, hvem der henter, hvilken dag han skal i bad osv...

Jeg har tæt kontakt til vores småbørnskonsulent - hun er guld værd...Hun har reddet mig ud af de mest desperate situationer... Givet mig gode råd når jeg har været på nippet til et upædagogisk sammenbrud.. At være enlig mor til en nydiagnosticeret øgle med autisme kan godt være lidt af en prøvelse, men jeg vokser med opgaven hver dag! Diagnosen har givet mig ro, troen på at det jeg gør er det rigtige for ham, troen på at jeg ikke bare er for pylret (Gud ved hvor mange gange jeg har hørt: "tror du ikke bare det er fordi han går for meget sammen med dig, han får nok altid sin vilje derhjemme, synes du ikke du pakker ham lige vel meget ind i bomuld"

Nu kan jeg sige højt: Nej jeg er den bedste mor jeg kan være og jeg pakker ham ind når han har det svært, jeg løfter ham når han bliver udfordret og støtter ham med al den uendelige kærlighed jeg besidder....

Mor elsker dig skat!!!!

2 kommentarer:

  1. Åh altså hvor øv - og så alligevel tillykke - for hvor må det bare være en kæmpe lettelse nu at have en diagnose uanset hvor uretfærdig den er for den søde dreng.

    det må være fantastisk at vide at din morfornemmelse hele tiden har været den rigtige - så kan folk sige hvad de vil om manglende opdragelse osv...

    Vi har selv kæmpet med at andre spillede kloge omkring det at vi har børnene hjemme - at Magne var stille og indesluttet fordi han manglede legekammerater - og tvivlen har til tider naget "for gjorde vi nu det rigtige???" Nu ved vi at det har været min depression og angst der har knuget ham, for for hver dag jeg bliver mere glad og nærværende, så blomstrer han op til den mest skønne, glade og sprudlende dreng man kan forestille sig, vil lege med andre børn osv (selvom han stadig er hjemme)

    Så jeg er sikker på at alle de skønne ting du nu gør for at hjælpe din vidunderlige dreng også gør en kæmpe forskel, og du får helt sikkert en meget mere glad og rolig dreng nu hvor både du og han har ro på hvad det er ;)

    Håber du og din dreng får en fantastisk jul

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Ja man skal dælme ikke kimse af en mors intuition!! Magnus har heldigvis ikke rigtig været mærket af min depression....Min mor tog meget over da jeg var helt nede. Men selvfølgelig har han kunne mærke at der var noget galt og så måtte jeg jo bare forklare ham at mor var meget ked af det, så han havde noget at forholde sig til :o)

    Dejligt at høre at du er ved at komme helt ovenpå - både for Magne's skyld men i særdeleshed også for din :o)

    God jul og rigtig godt nytår!


    Kh. Trine

    SvarSlet